Relationsarbejdet i ældreplejen er et vigtigt kompetence-element

Der hersker mange sejlivede myter om arbejdet i ældreplejen, og i INKU mener vi, at man er nødt til at tage et opgør med diskursen om, at medarbejdere på plejehjem kun holder ”de gamle” hen, indtil de skal herfra. I så fald mangler vi i vores samfund selve respekten for livet, mener vi.

I INKU er vi nysgerrige på, om arbejdet med at skabe relationer er en kompetence, der kan trænes, eller om det er en medfødt og iboende evne hos de mennesker, der søger mod velfærdsfagene.

Spørger man til, hvad begrebet ”kompetence” betyder, får man forskellige svar. De fleste siger dog, at viden og færdigheder bliver til kompetence via handling og erfaring, og så er det noget med at træne, øve sig og gøre sig umage.
Der tales om kompetente medarbejdere og organisationer, men vejen derhen skal vel og mærke være kridtet op af ledelsen for at træningen prioriteres og anerkendes.

I INKU arbejder vi derfor med at træne både individuelle og organisatoriske kompetencer. Vi hjælper med at etablere de gode vaner og fokusere på den enkelte medarbejders potentiale for at blive mere kompetent.
Vi har en stærk vision om at være med til at fremtidssikre velfærden i Danmark, og det er ikke for store ord, når vi ser på de resultater, som vores samarbejdspartnere fortæller om, efter et uddannelsesforløb hos os. Det er her de fortæller os, at vores fokus på at udvikle relationelle kompetencer er vigtigt og giver resultater, der kan måles i den sociale kapital.

 

Læs også: Ro i sindet og samvittigheden skaber resultater

 

Ny rapport om relationsarbejde

I INKU er vi ikke i tvivl om, at vi ser det relationelle arbejde i ældreplejen som en faglig kernekompetence, der skal have gode ledelsesmæssige rammer for at udvikle sig, som enhver anden faglig kompetence.  Vi har derfor med stor interesse læst rapporten fra VIVE Sundhed udarbejdet af professor Lone Grøn, som spørger: Hvordan kan man arbejde relationelt og styrke den faglige kvalitet i arbejdet med relationer i ældreplejen?

 

Hvis I ikke har læst rapporten, så er den her: https://www.vive.dk/media/pure/18880/17235284

 

Hovedpointen er, at relationsarbejdet først og fremmest er en professionel tilgang. Formålet med rapporten er således at bidrage til at styrke den faglige kvalitet i arbejdet med relationer i ældreplejen, og der er interessante bud på teori og praksis i denne kontekst.

 

Læs også: Vi mangler da ikke kun varme hænder, gør vi?

 

Væsentlige hovedpointer

Rapporten har forskellige perspektiver på relationsarbejdet, og den udfordrer spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om iboende personlige og/eller faglige tillærte kompetencer.
Mange af respondenterne i undersøgelsen er ikke vant til at sætte ord på den relationelle kompetence. De benytter sig af ”tavs viden” på trods af, at mange kalder det selve grundstenen i deres arbejde og omtaler det som deres vigtigste kerneopgave. De siger, at det er netop denne del, der skaber selve arbejdsglæden, fordi det er i det relationelle, at de kan arbejde med livsglæden for mennesket. Flere respondenter i undersøgelsen taler om et grundlæggende menneskesyn, som at ethvert menneske er unikt og ikke defineret ved sin sygdom, og som en sygeplejerske ansat på plejehjem siger det: ”Borgeren er et menneske, ikke en opgave”.

 

Kan relationsarbejde defineres?

I ”KAMPUS”-uddannelsesforløbet ved INKU er den pædagogiske tilgang at træne fra teori til praksis. Undervisningen er tilrettelagt, så den opfordrer til handling, og den er understøttet af coaching, supervision og ledersparring, så vi er helt sikre på, at det udvikler deltagernes kompetencer.
Undersøgelsen fra VIVE Sundhed peger på væsentlige faktorer, vi kan lære af.  For det første er det vigtigt, at læringen om relationsarbejde er funderet i kerneopgaven og samtidig forbliver åbent uden fast definition. På den måde kan det tilpasses det enkelte menneske og situation.
For det andet er der mange relationer, der skal inddrages, da medarbejderen ikke kun har en relation til borgeren, men også dennes familie og øvrige interessenter. Når I læser undersøgelsen er der faktorer, der i øvrigt er værd at dykke ned i med afsæt i, at det grundlæggende menneskesyn spiller en rolle hos den enkelte medarbejder og som et vigtigt ledelsesfundament. Det er også vigtigt at have kommunikation, menneskets selvbestemmelse samt hjemlighed og fællesskab for øje. Disse ting skal løbende observeres, analyseres og indgå i løbende refleksioner. Det er afgørende for, at arbejdet med relationer lykkes.

Det individuelle fokus

Lige så vel som vi ofte peger på, at det er hele organisationen, der skal være kompetent, så er det væsentligt for INKU, at forskelligheden får plads.

Summen af kompetencer i hele organisationen starter jo ved den enkelte,” siger Adm. Direktør for INKU, Sanne Haaning, og henviser til en betydningsfuld reference fra en kunde, der siger det sådan her:

”Coachingen har haft stor betydning for, at vi kan omsætte læring til praksis. De fleste medarbejdere havde aldrig været til coaching før, og deres skepsis blev hurtigt afløst af glæde over, at vi investerede i den enkelte medarbejder.”

Det er en udtalelse, der gør indtryk, og som vi er glade for hos INKU.

”Det er glædeligt, at vi får respons på, at netop investeringen i den enkelte medarbejder har så stor betydning, fordi vi tror på, at relationsarbejdet ikke kan standardiseres, men netop udspringer af den kompetente medarbejder, der både personligt og fagligt kan rumme det enkelte menneske forskelligt,” siger Sanne Haaning.