Familiedialog og samarbejde

Dette tredages kursus henvender sig til jer, der har tæt kontakt til borgerens pårørende. Ofte tænkes der primært på ægtefælle, når vi taler om ”pårørende”. Men borgeren kommer som regel fra et langt større familiesystem med søskende, børn og børnebørn, kusiner og fætre mv., som måske har en tæt relation til borgeren, som plejepersonalet passer. Det sker desuden stadig oftere, at borgere helt ned til 40-60 års alderen får konstateret demens eller har behov for pleje. Det er en stor omvæltning for en ung familie, hvor børnene måske ikke engang er voksne endnu.

På kurset vil vi bl.a. arbejde med følgende spørgsmål, som ofte fylder meget i hverdagen:

  • Hvordan forstår vi som sundhedsfaglige de familier vi møder, som ofte er i dyb krise eller sorg?
  • Hvad er sorg og personlig krise egentligt, og hvordan spotter vi dette hos familien?
  • Hvilken tilgang kan vi anvende som sundhedsfaglige, når familien bliver vred og udadreagerende?

Plejepersonalet kommer tæt på et familiesystem, der har været selvkørende i mange år med alle familiens egne normer, værdier og regelsæt. Hvordan kan vi som sundhedsfaglige forstå og hjælpe en familie, hvis værdier og normer ligger langt væk fra personalets egne værdier og normer?

Plejepersonalet er også mennesker med deres eget liv, hvor der muligvis også har været/er sorg eller personlig krise. At balancere mellem egen og andres livskriser kræver en stor forståelse af sig selv og situationen, for ikke at ”brænde ud” i et fag man ”brænder for”. På kurset lærer kursisterne derfor også at mentalisere, altså at se bagom en adfærd både hos sig selv og fx pårørende.

Familiedialog og samarbejde – indhold og udbytte

Forløbet er over tre dage og tager udgangspunkt i jeres egne erfaringer og problemer i mødet med pårørende. Derfor vil teorien blive knyttet op til egne oplevelser, så indholdet bliver så praksisnært som muligt.
Her er nogle overskrifter for indholdet af de tre dage:

  • Hvad er en familie, og hvordan fungerer forskellige familiesystemer? I Danmark er der registreret 37 forskellige familiesystemer. Hvilken betydning vil det have for sundhedsfaglige at forholde sig til de mange forskellige typer af familiesystemer, og hvad vil det kræve af personalet?
  • Reaktioner og samspil med pårørende – hvilke strategier/overlevelsesmønstre kan familien have for at håndtere livskriser?
  • Familieniveauer – handler om familieindsigt hvilket betyder, hvilken struktur har familien, hvor er de udviklingsmæssigt, og hvilke funktionsniveauer har familien? Hvad kan disse forskellige sammensætninger have af betydning for mødet med familien?
  • Barrierer og idealer i kontakten med familierne – hvilke barrierer kan familien opleve, der gør, at de enten afholder sig fra at stille spørgsmål eller bede om hjælp? Hvad er det, de fleste familier har af ønsker/behov fra plejepersonalet?
  • Tilknytningsmønstre – hvilken betydning kan de fire forskellige tilknytningsmønstre have i kontakten til sundhedsfaglige, og hvilken forståelse kan det give for pårørende og deres reaktioner?
  • Familiens historie – langt de fleste familier har mange ressourcer med sig, men er ikke bevidst om disse. Via det udvidede stamtræ kan familiens historie udfolde sig og personalet kan bruge dette til hurtigt at lære familien at kende.
  • De vigtige livsfortællinger – hvilke begivenheder, erfaringer, oplevelser og vigtige relationer, steder og tider har familien med sig, som kan få betydning for samarbejdet med familien?
  • Magtudøvelse og undertrykkelse – magtrelationen mellem borger og plejepersonale er asymmetrisk, hvilket mange sundhedsfaglige ikke er sig bevidst. Hvad er magt og undertrykkelse i mødet med pårørende, og hvordan udfoldes den?
  • Når fagsprog og borgersprog mødes – hvordan sikrer sundhedsfaglige at blive forstået af pårørende, når vigtige sundhedsbeslutninger skal tages, og disse strider imod pårørendes opfattelse?
  • Dialogisk møde med familien - dialog er vigtig for at sundhedsfaglige og pårørende kan forstå hinanden. Uden dialog kan vi ikke vide hvad andre tænker og føler. Dialogen er en af konfliktløsningens fornemmeste redskaber. Hvordan udføres dette i praksis?
  • Krise og forsvarsmekanismer – langt de fleste pårørende befinder sig i personlig krise, når deres liv ændrer sig markant. Hvad er personlig krise, og hvordan kan forsvarsmekanismer spottes, og hvilken tilgang kan man have?
  • To-spors-modellen (den nye sorgmodel) Bringer ny forståelse for mennesker i sorg og deres reaktionsmønstre.
  • Kærlighedens skjold – hvorfor nogle pårørende fortier information, som kan være for smertefuldt at viderebringe til ægtefællen. Hvilke konsekvenser kan det få for sundhedsfaglige, når der er fortielser imellem ægtefæller, og hvad kan personalet stille op?
  • Perspektivskifte – at sætte sig i familiens situation. Hvad mon de pårørende tænker om det personalet siger og gør?
  • Mentalisering på sig selv og andre – handler om at se bag en adfærd og forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Mentalisering giver en vigtig forståelse for pårørendes reaktioner.

Du vil med dette kursus tilegne dig nye perspektiver og forståelse for familiesystemer og en ny indsigt i, hvilken betydning det har for kontakten til pårørende. Ligeledes vil du blive bedre til at forstå pårørendes adfærdsmønstre, og med større mentaliserings-evne kunne nedskalere potentielle konflikter eller misforståelser. Endelig vil denne nye viden og praksis hjælpe og støtte dig i din hverdag, og være med til at forebygge omsorgstræthed og udbrændthed.

Som noget helt unikt til dette kursusforløb, tilbydes kursisterne individuel supervision imellem kursusdagene, hvor de har mulighed for at tage konkrete emner op omkring mødet med pårørende. Supervision medvirker til, at man bliver klogere på sig selv og sit fag. Dermed sikres at alle kursister forholder sig til teorien, tager det med ind i praksis for efterfølgende at reflektere med supervisor over, om der var andre muligheder eller forståelser til pågældende familie.

Målgruppe

Kurset er for dig, der i plejen af borgere jævnligt har kontakt til familien. Det kan være som udekørende i hjemmeplejen, på plejehjemmet eller andre bosteder.

Undervisers baggrund

  • Sygeplejerske
  • Psykoterapeut
  • Supervisor
  • Underviser på demenskoordinator-uddannelsen
  • Forfatter til ”Familiedialog og refleksion”
  • Mange års undervisningserfaring