Håndklædet er kastet

Jeg vil ikke længere bidrage til omsorgssvigt” siger Dorthe Brix i en kronik i Midtjyllands Avis den 5. august 2021. Vi i INKU har fulgt hendes historier på diverse sociale medier de seneste par uger, og mange har måske tænkt, at hun på baggrund af en lang Corona tid, har valgt at kaste håndklædet i ringen og sige sin stilling i ældresektoren op. Men for Dorthe er det den generelle plejekultur, hun mener der er i fare.

”Vi ender med at bidrage til en forrået plejekultur. Og ikke mindst er der sat gang i en alvorlig kurs frem mod, at alt for få vælger at arbejde og uddanne sig inden for plejeområdet”

I INKU oplever vi, at der også er rigtig mange gode historier, heldigvis, og det er vi sikre på at Dorthe og hendes kolleger også kender til. Dem skal vi huske at fortælle til de unge, der overvejer at vil ind i faget. Alligevel fik Dorthe nok og ønsker store ændringer. Det er forståeligt, og vi er enige i, at det er vigtigt at stoppe op og forstå hvilken kerneopgave vi i Danmark skal lykkes med ind i ældresektoren. Vi er hver dag derude for at hjælpe plejecentrene med at bygge en større robusthed og bedre trivsel i hele organisationen, gennem vores kursusforløb. Der er en masse der lykkedes for dem og os i uddannelsesforløbene og det er vi glade for. Vi ser frem til at arbejde med endnu flere centre nu her efter sommerferien og tiden frem.

Læs Dorthes kronik fra den 5. august HER.

Tag gerne fat i os, hvis du har noget på hjerte, vi skal være sammen om HER.