Borgerinddragelse om fremtidens ældrepleje

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) stod i spidsen for borgermødet i Silkeborg mandag den 4. april 2022, der omhandlede fremtidens ældrepleje. At involvere mange interessenter i problemstillingerne, synes vi i INKU er en god idé.

 

Dagsordenen er ens over hele landet og debat skal der til. Spørgsmålene er nemlig, hvordan vi skal indrette fremtidens ældrepleje? Hvordan får vi flere til at arbejde i vores ældrepleje. Hvilke forventninger skal vi som borgere kunne have til ældreplejen i Danmark? Der var meget der skulle tales om.

 

INKU har samlet nogle af ideerne og vil tage dem med ud til ældreplejen, som gode samtaleemner, når vi underviser. Det samme gjorde Astrid Krag, som fik mange gode inputs, som hun kunne tage med hjem til Christiansborg:

 

  • Flere mænd i ældreplejen
  • Arbejde i mindre teams
  • Karrieremuligheder
  • Afskaffe minuttyranni

 

En af de fremmødte var 66-årige Solveig Friborg fra Silkeborg. Hun er både uddannet social- og sundhedsassistent og sygeplejerske og har arbejdet på Silkeborg Sygehus, indtil hun gik på efterløn. Vi er enige med Solveig, når hun siger det sådan her:

”Der skal en helt ny fortælling til. Der skal stolthed og prestige tilbage i fagene. Ikke kun løn. Her har ikke kun politikerne et ansvar, men det har vi faktisk allesammen, for det handler om den måde, vi taler om de bløde værdier og varme hænder på. Man skal være stolt af at have et arbejde, hvor man gør en stor forskel”, siger Solveig Friborg.

Passionen, arbejdsglæden, kultur, kompetenceudvikling, mindre stress er også i vigtige nøglebegreber i Silkeborg.

Vi genkender det fra vores uddannelsesforløb i sundhedssektoren og der arbejdes grundigt med høj grad af involvering fra alle kursister, overalt hvor vi kommer. Den store ledelsesmæssige opbakning, prioriteringen af tid til kompetenceudviklingen, investeringen i at eksekvere gode strategier, er der allerede mange der arbejder med. Vi skal have flere med.

Derfor skal du sige ja til, at få et besøg fra INKU. Først og fremmest handler det om den gode samtale og om hvordan vi kan inddrage alle medarbejderne i løsningerne. Hernæst handler det om, hvordan vi får det til at virke både politisk og i hverdagens praksis. Dette gøres i et tæt samarbejde med ledelsen, MED-udvalget og en styregruppe, der involveres i hele processen.

Solveig Friborg undlod dog heller ikke at slå et stort slag for, at der skal flere kompetente hænder til.

– Men det vigtigste budskab fra mig er helt klart, at der skal være kompetente hænder nok. Alt andet er jo lige meget, hvis der ikke er nok til at udføre arbejdet. Så kan vi nytænke ældreplejen nok så smart, hvis ingen vil tage jobbet.

Der blev også talt om prestige i velfærdsfagene på borgermødet. Vi i INKU stopper op et øjeblik og tænker, hvorfor der skal prestige i alting nu om dage?

Rigtig mange mennesker ønsker sig blot et godt arbejdsliv, med gode fornuftige rammer og at det virker. At der er arbejdsglæde, sammen med gode kolleger og ledelse. Vi er med på, at mange flere skal søge ind på velfærdsuddannelserne og at det skal gøres attraktivt, at arbejde med fag, der understøtter et godt velfærdssamfund. Vi tænker, at det i sig selv, bør bæres med stolthed. At kunne bidrage meningsfuldt og have et godt arbejdsliv, er vigtigt for os alle.

Prestige i velfærdsfagene

”Der skal en helt ny fortælling til. Der skal stolthed og prestige tilbage i fagene. Ikke kun løn. Her har ikke kun politikerne et ansvar, men det har vi faktisk allesammen, for det handler om den måde, vi taler om de bløde værdier og varme hænder på. Man skal være stolt af at have et arbejde, hvor man gør en stor forskel”, siger Solveig Friborg og fortsætter:

”Heldigvis bliver jeg opløftet af sådan et godt borgermøde her, hvor jeg kan mærke den gode energi og lydhørhed til at ændre på ældreplejen og være med til at skabe den nye fortælling, der kan sikre dens fremtid. Fortællingen ændrer sig ikke til i morgen, men forhåbentlig snart”.