Sundhedspersonale er ikke bare noget man kan stampe op af jorden
“Vi kan ikke bare sørge for, at vi får 1.000 nye sygeplejersker i morgen, vi kan ikke bare trække flere sosu-assistenter ud af den blå luft”, siger Jakob Ellemann-Jensen i disse dage i medierne.
I INKU er vi derude hver dag, som konsulenter og undervisere. Vi uddanner over lang tid for at sikre vedvarende solide ændringer, i måden at drive plejecentre på. Vi er helt inde i kernen ved forretningsgange, vagtplaner, sygefravær, rekruttering, employerbranding og selvfølgelig mestring af job, gennem godt samarbejde med borgere, pårørende og kolleger.
Så vi er enige med Jakob Elleman-Jensen, det kommer ikke bare af sig selv ved at stampe hårdt nok i jorden, som et trylleslag, en afmagt eller en kraftig insisteren. Der skal mere til.
Men har vi overhovedet tid til at lave planer, skal vi ikke bare se at komme i gang? spørger journalisten i nedenstående artikel
Endnu en analyse, flere penge, flere elever på Social og Sundhedsskolerne. Der er problemer her og nu og store problemer i fremtiden, hvor demografien gør, at færre skal forsørge flere. Og ja i INKU mener vi, at tid er en vigtig investering og kan samtidig godt se dilemmaet, for der skal hentes vikarer ind. Derfor er vores koncepter bygget på, at der selvfølgelig er undervisning, hvor grupper af personaler samles, men samtidig er der en lang række indsatser, som der er tid til og som virker.
Ja tak til politiske indsatser, flere penge, flere elever og endnu mere JA TAK til, at indsatserne også foregår på de enkelte centre, sammen med medarbejdere, pårørende og dygtige ledelser.
Læs mere HER.