Hun ville være guld værd!

Kommunal og regions valg er ved at lakke mod enden. Snart skal der sættes et kryds. I INKU har vi skam bemærket den store interesse der er, for de udfordringer vores sundhed- og omsorgs område står overfor. Politikernes opmærksomhed er vi glade for. Der er så meget at tage fat på, og vi siger altid ja tak til flere penge, men pointerer, at det er de langsigtede løsninger i driften, arbejdsglæden, ledelser, sygefravær, rekrutteringer og meget mere, der skal med ind i problemstillingen. Uanset hvor i landet vi ville have peget hen, kunne vi have fundet samme udfordringer og fundet politikere der uanset partier, ville have holdninger til emnet. Heldigvis for holdninger, men desværre er det også et tegn på, at vi står overfor nationale problemer. INKU arbejder heldigvis i hele Danmark, så der er nok at se til. Lukker vi øjnene og peger tilfældigt, landede vi her til morgen i skrivende stund i Morsø kommune. Poul Kristensen, KV21-kandidat for Socialdemokratiet på Mors, skriver i en klumme den 9. november 2021, at en kvinde på et vælgermøde stillede et mega godt spørgsmål, som han selv udtrykker det. Kvinden er i gang med en videreuddannelse indenfor ældreplejen og hun spurgte: “Hvad vil du gøre for, at jeg forbliver ansat i Morsø Kommune, når jeg er færdig med min uddannelse?”

“Den unge kvinde kan givet vælge og vrage sine fremtidige jobs. Hun udstrålede så meget engagement, at hun vil være guld værd for ældreplejen, og jeg synes, at vi SKAL have fundet en løsning, så vi beholder ansatte som hende” reflekterer Poul Kristensen og peger også på mulige løsninger, men er også bekymret for fremtidens ældrepleje på Mors.

Læs hele klummen HER.