Kan man mon danse, når man er 100 år gammel?

Vi har været en del på landevejen de seneste uger. Besøgt plejecentre hvor julelysene efterhånden kommer frem i stuerne og skaber hygge fra det øjeblik vi træder indenfor. Vi skal i foråret i gang med nye opgaver med strategisk kompetenceudvikling, flere steder i landet og det glæder vi os meget til. Vi hører stadig om rekrutterings udfordringer, travlhed og nogle steder for højt sygefravær. Men vi hører også mange gode historier og møder et stort engagement. “Vi trænger til at medierne bakker os og dermed samfundet lidt mere op her” sagde en plejehjemsleder til os forleden dag. “Der er så mange gode historier fra vores hverdage, der ikke når ud. I stedet kaster medierne sig over de historier, hvor det ikke går godt, og dem er der jo også, for vi arbejder med mennesker“, fortalte hun videre. Et andet sted, fortalte man om ordningen med at få flere i fritidsjob på plejecentre. De havde fået rigtig mange ansøgere og glædede sig til at integrere de helt unge fritidsjobbere. Forsøget skal vise om flere unge bliver inspireret til, at søge videre ind på de social og sundhedsskolerne landet over. Vi hepper 🙂

Lad os slutte af med en af de gode historier, fra en borger i Silkeborg, der har været til “ERINDRINGSDANS”på Friplejehjemmet Lillebælt. “Selvom man snart runder de 100 år, så kan det sagtens give mening at danse med hinanden, også for dem der har alzheimers eller er demente, der nemt glemmer at de har danset for to dage siden. Men kroppen glemmer ikke og dansen og musikken bliver i kroppen, som en følelse i lang tid efter.” skriver Kenneth Mose Hansen i “Det sker i Silkeborg” Facebook gruppen. Tak for den glade historie.

Læs mere HER.