Hvad er vi sat i verden for?
Eller med andre ord: Hvad er kerneopgaven i din organisation? Spørgsmålet stiller vi altid, når vi arbejder med virksomheder. Et andet spørgsmål er, ”Hvad vil verden mangle, hvis jeres arbejdsplads var væk i morgen”? Til dét er det let at svare, i hvert fald når man er et plejecenter, for i den danske velfærdsmodel er de uundværlige.
I INKU interesserer vi os meget for debatten om fremtiden. Hvordan skal vi være sundhedssektor i fremtiden, når der bliver flere og flere ældre og færre og færre medarbejdere?
At kende sin kerneopgave, handler måske netop om accepten af, at kerneopgaven er dynamisk. Når noget forandrer sig hele tiden, er det vigtigere at evne, at være med i forandringen og mestre den gode udviklende samtale med mange interessenter, end at I én gang for alle definerer, hvad I er sat i verden for. Når I er sammen med INKU´s konsulenter, lærer vi jer at lære. For dermed bliver kompetenceudvikling vedvarende og I kan løbende lære i samspillet mellem leder, medarbejdere, andre fagprofessionelle, borgere og pårørende. Det bliver en fælles opgave.
Et stort plejecenter vi arbejder for, definerede tre væsentlige mål i det toårige forløb, vi er i gang med at udvikle for dem. Højeste prioriteret var ”En god relation til pårørende”. I de to år med Corona, havde de set hvor vigtigt det er, at samtænke beboer og pårørende, fremfor at se på plejehjemsbeboeren isoleret set. At inddrage mange perspektiver i løsningerne og være åben for kommunikation med og indflydelse fra mange interessenter, kan være en ny måde at gøre op med ”dem og os” og den eventuelle holdning til, at ”nogen” må gøre noget. Plejecenteret vi nævner her, er jo allerede gode til at inddrage pårørende, men ved at prioritere, at lære mere om ”hvorfor og hvordan”, åbner de op for at forandre deres kultur og deres DNA.
Hvordan nu det?
Jo for det handler om, hvem der har ansvaret? Bliver det til et fælles ansvar, så bliver hverdagens uundværlige små og store handlinger, også mere fælles. Det er en ny tænkning, ikke bare at inddrage sporadisk eller ved særlige udfordringer, men i stedet, at være sammen med de pårørende om kerneopgaven. Det rummer måske løsninger, der endnu ikke har set dagens lys.
Vi følger godt med i hvad forskere, forfattere og politikere er optaget af, også i plejesektoren. En af dem vi af og til stopper op ved, er forfatter Anders Seneca, der sammen med Morten Christensen har forfattet bogen ”Kend din kerneopgave”. Den vil vi anbefale jer at læse.
”Det vigtigste ledelsesrum, er de 18 centimeter mellem dine ører”
Anders Seneca
Ovenstående citat, fortæller os, at ledelse med medarbejdere, borgere og pårørende, pågår hele tiden. At det foregår MED andre, synes vi er en interessant måde at udfordre velfærdsydelserne på.
Vi er en del på landevejen for tiden. Sig til, så stopper vi hos jer og tager snakken om, hvad I er optagede af og hvordan I mener, at vi sammen skal finde gode løsninger i fremtiden.