Genialt adfærdsdesign på plejehjem

Når vi i INKU siger, at vi bidrager med at tale plejesektoren OP og ikke NED, så mener vi det. Vi samler på de gode historier og bruger dem aktivt. Vi debatterer samtidigt konstruktivt ind i den virkelighed, som vi jo også er en del af. I denne artikel, kommer vi frem til det geniale og starter ved sommerens barske virkelighed.

 

Stor nedgang i optag på uddannelser

Vi har med bekymret mine, fulgt med i optage tallene på landets professionshøjskoler og er enige i at den danske velfærdsmodel er under pres. Vi skal have knækket koden til, hvordan vi gør det lønsomt og attraktivt, at beskæftige sig med sundhed, omsorg, sygepleje, pædagogik og læring.

Vi har ikke den fulde opskrift, det har ingen endnu. Dog vil vi fastholde, at vores erfaringer er, at systematisk arbejde med udvikling og uddannelse, arbejdsglæde, faglig stolthed og anerkendende kultur, virker.

Ikke nok med, at vi får mere velfungerende plejehjem og større tilfredshed blandt ledere og medarbejdere, så bidrager det også til, at få de positive historier frem, til alle dem, der faktisk gerne vil uddanne sig indenfor sektoren, men er kommet i tvivl.

Jeg vil så gerne være sygeplejerske sagde en ung pige til os og forklarede sig: Jeg ved ikke om jeg orker, at bruge hele mit arbejdsliv på at være stresset, have alt for travlt i døgnvagter til en dårlig løn. Det var hendes historie, hvorefter hun valgte, at flytte på prioriteterne på www.optagelse.dk lige inden slutspurten den 5. juli.  Det blev til én mindre af dem, som Danmark har brug for.

 

Den gode ide bliver til virkelighed

Og så sker der pludselig noget genialt i sommerens nyhedsstrøm og vi stopper glade op. Sandby Plejecenter på det vestlige Lolland, er geniale og dygtige adfærdsdesignere, det må vi bare slå fast.

Plejehjemmet har som mange andre steder, problemer med, at demente beboere, forlader hjemmet. Hver gang, er det til fare for beboeren og personalet og familierne bliver bekymrede og skal iværksætte mange handlinger, for at få beboeren trygt hjem igen. I Sandby har de derfor, opsat et falsk busstoppested i gårdhaven på plejehjemmet og deres erfaringer viser, at beboerne går derhen og venter på bussen, for at komme hjem til der, hvor de boede før de kom på plejehjem. Bussen kommer aldrig og så går de tilfredse tilbage til deres nye hjem på plejehjemmet.

 

Hvad er adfærdsdesign

Vi taler ofte om innovation, uden rigtigt at forstå begrebet. Adfærdsdesign og nudging, er en del af samme begrebsliste. Kan innovative metoder mon være med til at finde frem til løsninger og knække koden, så plejesektoren kan rekruttere og uddanne igen? Altså noget med at involvere medarbejdere, politikere og andre interessenter i processer, hvor vi finder nye måder at tilgå udfordringerne på?

På Lolland er de et godt eksempel. For det er ofte summen af mange gode ideer, lønsomhed, rentabilitet, og mulighed for eksekvering, der skaber nyhed plus værdi. Adfærdsdesign handler nemlig helt grundlæggende om psykologisk at påvirke vores valg og handlinger, ved at ændre på aspekter i vores omgivelser.  Dette kaldes også nudging, som kan oversættes til et kærligt puf i den rigtige retning og en forstyrrelse som gør, at vi ubevidst ændrer vores adfærdsmønstre. I denne formel, ligger der mange løsninger, der endnu aldrig har set dagens lys. Det kalder på kulturændringer, for at vedligeholde, at medarbejdere kan være dygtige adfærdsdesignere, da det ofte er i hverdagens praksis, at de bedste ideer opstår.

 

Mange bøger er skrevet og megen interessant teori ligger bag. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan din arbejdsplads kan begynde at arbejde med adfærd og nudging, så tag fat i os HER. Vi har et stort netværk af specialister, vi kan trække på, også til den opgave.

 

Læs hele historien HER.