Faglighed der føles: Når hjemmeplejen rykker sammen om psykiatrien

Flere og flere borgere lever i dag med psykiske lidelser, og det mærkes i den kommunale hjemmepleje. I Tønder Kommune oplevede man, hvordan medarbejderne i stigende grad stod i situationer, hvor de manglede redskaber og viden til at håndtere psykiske problemstillinger i borgernes hjem. Det førte til et fælles kompetenceløft med fokus på psykiatri i praksis.
“Medarbejderne efterspurgte det selv. De stod i situationer, hvor de følte sig usikre og utilstrækkeligt klædt på. Det var et klart tegn til os som ledelse om, at vi skulle handle”, fortæller Marianne Lundgaard Hansen, der er områdeleder for Hjemmeplejen og Træning under Pleje & Omsorg i Tønder Kommune.

Et praksisnært og veltilrettelagt forløb
I foråret 2024 igangsatte afdelingen Hjemmepleje og Træning derfor et uddannelsesforløb for hele gruppen af hjælpere og assistenter i hjemmeplejen – i alt omkring 150–200 medarbejdere. Forløbet Psykiatri i praksis, faciliteret af INKU, bestod af en række undervisningsdage kombineret med opfølgende supervision. Uddannelsen er målrettet fagpersoner som social- og sundhedshjælpere, assistenter, pædagoger, terapeuter og sagsbehandlere, der i deres daglige arbejde er i kontakt med psykisk sårbare borgere, både i hjemmeplejen, på bosteder og i opsøgende indsatser. ”Det var vigtigt for os, at det ikke blot blev et kursus. Vi ville sikre, at det kunne omsættes direkte til medarbejdernes hverdag, og derfor havde vi stort fokus på den praksisnære del – og på at følge op undervejs,” forklarer Marianne og var særlig glad for, at der blev nedsat en styregruppe, som INKU mødtes med undervejs. Formålet var at sikre samskabelse, tilpasning og løbende evaluering, så forløbet hele tiden tog afsæt i medarbejdernes hverdag og konkrete behov.

Et fælles fagligt sprog
Et af de tydeligste resultater af forløbet er, at medarbejderne har fået et fælles fagligt sprog og en øget opmærksomhed på psykiatriske tegn og problemstillinger. “De taler mere fagligt nu og har fået større fokus på signaler, især kropssprog, som ofte er det første tegn på mistrivsel. Det giver både faglig sikkerhed og styrker fællesskabet især i en hverdag, hvor mange arbejder alene hos borgerne. Det faglige løft ses også i konkrete situationer, hvor medarbejdere nu aktivt søger sparring og bruger redskaberne, de har lært. Der er et klart før og efter. Flere har selv henvendt sig for at få støtte til at bruge redskaberne i praksis. Det viser, at indsatsen virker,” fortæller Marianne.

Gaf score – et redskab i hverdagen
Et centralt værktøj i forløbet er GAF score-modellen, som hjælper medarbejderne med at vurdere og forstå borgeres mentale tilstand og funktionsniveau. GAF score er et redskab til vurdering og forståelse af borgeres mentale tilstand og funktionsniveau. Modellen hjælper med at identificere, om adfærd skyldes psykiske udfordringer, og hvilken støtte der er behov for – frem for at tolke det som manglende vilje eller samarbejde.

GAF score bruges til at skabe realistiske, faglige tilgange i arbejdet med borgere med psykiatriske problemstillinger. Mette Nielsen, distriktsleder i Hjemmeplejen Tønder Vest fortæller: “Vi har hængt GAF score op i vores grupperum og bruger den aktivt. Den giver os et konkret redskab til at analysere adfærd og finde den rette tilgang i situationer, som tidligere kunne virke frustrerende”. Mette nævner et eksempel med en borger, der kunne køre til byen på scooter, men ikke sætte sin opvask i maskinen: “Før undrede vi os, nu kan vi se, at det handler om mentale barrierer og ikke dovenskab. Det ændrer vores tilgang og skaber bedre forståelse,” siger hun.

En styrket faglig kultur
Forløbet har ikke kun tilført ny viden, men også ændret den måde, medarbejderne taler sammen og løser opgaver på. “Før kunne der opstå afmagt. Nu har vi et fælles begrebsapparat og en fælles forståelse. Det gør det lettere at tage faglige drøftelser og finde løsninger sammen,” forklarer Mette.

Det har også skabt værdi for nye medarbejdere. Flere nye kolleger, der kom til efter forløbet, har udtrykt stor nysgerrighed og ønske om at få samme undervisning og redskaber, fordi de kan se, at det virker og bidrager til at højne deres faglighed. ”Det viser, at kulturen har ændret sig. Det faglige fokus lever videre – og nye medarbejdere bliver nysgerrige og vil være en del af det,” siger Mette.

Ledelse og opfølgning
Både Marianne og Mette peger på, at ledelsesopbakning og løbende dialog har været afgørende for forløbets succes. ”Vi følger løbende op og minder medarbejderne om at bruge de redskaber, de har lært. Det handler om at holde fagligheden levende ellers risikerer man, at det glider ud igen,” påpeger de begge.

En investering i kvalitet og tryghed
For Tønder Kommune har forløbet været en investering, både i medarbejderne, i kvaliteten af opgaveløsningen og i borgernes oplevelse af tryghed. Medarbejdere evaluerer generelt, at de har fået en stor faglig rygsæk med sig, og har særligt været glade for kombinationen af undervisning og supervision, da dette sikrer, at viden bliver implementeret i praksis. De bemærker også den store betydning, det har, at underviseren har fokus på det praksisnære og er god til at skabe et psykologisk trygt læringsmiljø. Underviserne er da også erfarne psykiatriske sygeplejersker og psykiatrikonsulenter, som har stor indsigt i medarbejdernes udfordringer og behov.

“Vi har fået styrket både faglighed og samarbejde. Det har givet medarbejderne større sikkerhed i deres arbejde – og det gør en forskel for borgerne,” siger Marianne, og Mette supplerer:
“Det virker i praksis. Vi har fået noget, vi kan bruge – og vi bruger det.”

Psykiatri i praksis – et kompetenceforløb til alle faggrupper
Forløbet i Tønder Kommune er et eksempel på, hvordan man kan løfte fagligheden i hjemmeplejen og skabe tryghed i mødet med borgere med psykiske udfordringer. Bag kompetenceforløbet står INKU, som er specialister i mental sundhed og tilbyder skræddersyede uddannelsesforløb til fagpersoner, der arbejder med komplekse borgere.

Psykiatri i praksis er et forløb der er udviklet til medarbejdere som SOSU-hjælpere, assistenter, pædagoger, terapeuter og sagsbehandlere, der møder psykisk sårbare borgere i hverdagen – hvad enten det er i hjemmeplejen, på bosteder eller i opsøgende arbejde.
Uddannelsen fokuserer på at:

Udvikle et klinisk blik gennem observation af symptomer og adfærd.
Arbejde systematisk med kliniske observationer og et nuanceret fagligt sprog.
Håndtere konflikter og forstå eget ansvar i svære situationer.
Være opmærksom på over- og underinvolvering og styrke mentaliseringsevnen.

Forløbet kombinerer undervisning med praksiscoaching og ledercoaching samt faglig supervision, så læringen omsættes direkte i arbejdet med borgerne. Dette sikrer både faglig stolthed og øget trivsel i mødet med den komplekse borgergruppe.