Demenskoordinator / Demensnøgleperson
Uddannelse til Demenskoordinator eller Demensnøgleperson
Styrk dine kompetencer i demensomsorgen.
Er du klar til at tage din faglige viden og formidlingskompetencer til næste niveau?
INKU’s uddannelse for demenskoordinatorer og demensnøglepersoner giver dig den nyeste viden om demens, lovgivning, seksualitet og pædagogiske tilgange. Uddannelsen er perfekt for dig, der ønsker en praksisnær og anvendelsesorienteret uddannelse uden eksamenspres.
Du får en solid faglig værktøjskasse med fokus på personcentreret omsorg, low-arousal pædagogik, den neuro-affektive teori til forståelse af adfærd og relation, samarbejde med pårørende og arbejdsmiljø – og ikke mindst styrkede formidlingskompetencer. Afslutningen anerkendes med et deltagercertifi kat, der dokumenterer dine nyerhvervede færdigheder – alt sammen i en overskuelig og fleksibel periode. Gør en forskel i demensomsorgen med INKU!
Formål med uddannelsen
Uddannelsens formål er at klæde dig på til at forbedre livskvaliteten og trivslen for mennesker med demens og deres pårørende. Som demenskoordinator eller demensnøgleperson vil du kunne facilitere tværfagligt samarbejde, yde kvalificeret rådgivning og udvikle strategier, der understøtter en helhedsorienteret og respektfuld demensomsorg.
Overblik over uddannelsen
Uddannelsen strækker sig over 12 undervisningsdage, fordelt på 4 moduler i løbet af ca. 8 måneder. Der anvendes en fleksibel læringsmodel, hvor teori og praksis integreres gennem refleksion, supervision og praktiske opgaver.
MÅLGRUPPE
Uddannelsen er målrettet sundhedsprofessionelle som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, der arbejder med eller ønsker at specialisere sig i demensomsorg og -pleje.
MODUL 1:
Hjernens funktioner, demens og behandlingsformer.
MODUL 2:
Trivsel, adfærd og seksualitet.
MODUL 3:
Samarbejde og rammefaktorer.
MODUL 4:
Undervisning, psykosocialt arbejdsmiljø
og praksisforberedelse.
Undervisningsformen er præsentation, e-læring og praktiske øvelser. Vi anvender et konstruktivistisk læringssyn, hvor du aktivt skaber viden gennem refleksion og praksis sammen med andre.
Transfer betragtes som en kernekompetence. Gennem praktiske øvelser og refleksion vil du blive i stand til at anvende den nye viden i dit daglige arbejde. Der vil være fokus på både nærtransfer (overførsel af læring til lignende situationer) og fjerntransfer (anvendelse af læring i komplekse og nye sammenhænge).
Undervisning og supervision
Hvert modul indeholder teoretisk undervisning, erfaringsudveksling og praktiske øvelser, der afsluttes med supervision. Undervejs vil du udarbejde handlingsplaner, som sikrer en vedvarende integration af det lærte i praksis.
Supervision foregår individuelt for at sikre personlig refleksion og læring. Det giver dig redskaber til at håndtere konkrete udfordringer i din praksis.
UDBYTTE AF FORLØBET
- Du bliver klædt på til at forbedre livskvalitet og trivsel for mennesker med demens og pårørende.
- Du får en solid faglig værktøjskasse med pædagogikker og teorier.
- Du forbedrer dine formidlingskompetencer.
- Du lærer at facilitere tværfagligt samarbejde og udvikle strategier for helhedsorienteret demensomsorg.
Vi anbefaler, at det resterende personale får et kompetenceløft inden for Demens og adfærd, så I alle har et fælles fundament.
Vi er altid klar til en helt uforpligtende snak om et muligt samarbejde.