Mental sundhed
Mental sundhed på arbejdspladsen er vigtigt, uanset om du er topleder, mellemleder eller medarbejder.
Hos INKU tror vi på, at den mentale sundhed på arbejdspladser er afgørende for at udvikle sunde og bæredygtige virksomheder.
Derfor har vi udviklet og afprøvet et helhedsorienteret og forebyggende forløb for virksomheder. Blandt andet til sundhedssektoren og andre brancher, som ønsker at arbejde målrettet med trivsel og udvikling.
Konceptet er fornyende i sin form og proces, idet der afvikles parallelle forløb for medarbejdere samt top- og mellemlederlaget. Det er praksisnær og nutidig kompetenceudvikling, som forholder sig til jeres specifikke udfordringer i en forandringskrævende hverdag.
Indhold
INKU's tilgang til lederkurser og medarbejderkurser er, at alle virksomhedens medarbejdere skal kende og forstå
strategien.
Vi tager udgangspunkt i jeres strategi omkring mental sundhed på arbejdspladsen.
- Inden opstart fastsætter vi mål sammen med ledelsen.
- Det afdækkes, hvilke indsatser mental sundhed kræver af henholdsvis virksomheden og hver enkelt
medarbejder. - Ressourcer og potentialer italesættes.
Derfor består ’Mental sundhed-forløbet’ af kursusdage for både topledelsen, teamledelsen og medarbejderne, kombineret med praksisnære øvelser, 1:1 coaching og on-the-job coaching.
MÅLGRUPPE
Forløbet henvender sig til ledere og medarbejdere, der primært arbejder i hjemmeplejen.
Vi tilpasser forløbet til jeres specifikke branche, og skaber de bedst mulige rammer for arbejdet med den mentale sundhed og kultur i virksomheden.
Erfaringer viser nemlig, at når der kommer målrettet fokus på mennesket, sker der en positiv udvikling for den enkelte, teamet og organisationen. Derfor kan tilgangen til dette forløb være meget forskellig, afhængig af hvilke udfordringer I har i organisationen.
UDBYTTE AF FORLØBET
- Medarbejdernes kompetencer udvikles til højere trivsel, fordi de lærer at håndtere pres og stigende krav.
- Uforløste ressourcer og potentialer hos medarbejdere og teamledere afdækkes.
- Teamlederne klædes på til at afholde samtaler med medarbejderne på et mere selvstændigt plan og bliver samtidig bedre i stand til at håndtere medarbejderes udfordringer.
- Topledelsen bliver endnu tydeligere i deres strategi om mental sundhed.
- Bundlinjen forbedres.
- Sygefraværet falder.
Vi er altid klar til en helt uforpligtende snak om et muligt samarbejde.